Senfølger

Problemer med hukommelsen og besvær med at koncentrere dig er nogle af de kognitive senfølger, du kan opleve efter din kræftbehandling.

I denne pjece kan du læse om kognitive forandringer.

Ændring af kroppens udseende er en kendt senfølge efter behandling for kræft. 

Hvorfor forandrer kroppen sig

Kroppens forandringer skyldes både operation og den medicinske kræftbehandling. F.eks. kan kemoterapi føre til nedsat aktivitet og deraf mindre muskelmasse.

Hvad kan jeg selv gøre

En forandret krop er ofte et livsvilkår, og derfor vil der sandsynligvis være en proces med at opnå accept af egen krop. Der kan dog være kosmetiske forandringer, som vi kan hjælpe dig med. Spørg endelig personalet på Kræftafdelingen.

Du vil typisk have modtaget information om, at du ikke må tabe dig under behandlingen, men når behandlingen er afsluttet, anbefaler vi, at du bevarer eller stiler mod en normal vægt. Hvis du har brug for hjælp, har personalet på Kræftafdelingen mulighed for at henvise dig til diætist. Alle kommuner har desuden tilbud om træning og kostvejledning til patienter, der har været i behandling for kræft.

Hævelse af fx benet eller armen er et kendt fænomen blandt patienter med eller i behandling for kræft. Fænomenet kaldes lymfødem. Der forskes i, hvordan man reducerer risikoen for lymfødem ved at give en mere skånsom behandling eller fx benytte en anden teknik ved operation. Desværre kan man ikke altid undgå, at der opstår lymfødem, og for nogle patienter bliver det en kronisk senfølge.

Hvorfor opstår lymfødem

Lymfødem opstår ved, at der ophobes væske i vævet, fordi lymfesystemet ikke er i stand til at transportere lymfevæsken væk fra vævet.

Lymfesystemet består af lymfekirtler og lymfekar. Disse kan være beskadiget som følge af operation, strålebehandling, kemoterapi eller selve kræften.

Hvad kan der gøres

Det er vigtigt, at du fortsat bruger fx dit ben eller din arm men undgår tung og ensidig overbelastning. Det er vigtigt, at du fortæller lægen og/eller sygeplejersken på Kræftafdelingen, hvis du oplever hævelse i fx benet, eller at benet føles tung. Ofte vil du blive henvist til en fysioterapeut eller lymfødemspecialist, som kan hjælpe dig.

Til dig der allerede lever med lymfødem, er det vigtigt, at du fortæller lægen og/eller sygeplejersken på Kræftafdelingen, hvis du oplever forværring af hævelsen eller smerter i armen/benet.
Sammen finder vi ud af, hvordan vi kan hjælpe dig bedst.

Nervegener kaldes også for neuropati.

Neuropati er en beskadigelse af nerverne i din krop. Det medfører at en nerve, eller en gruppe af nerver ikke sender og modtager information, som de skal.

Nerver er fibre, som sender informationer fra et område af kroppen til et andet. Informationen, som sendes fra nerverne, hjælper dig med at:

• Føle ændringer i temperaturen
• Føle tryk og smerte
• Kontrollere bevægelsen af dine arme og ben

Symptomer på neuropati

• Nedsat følesans, snurren og prikken i fingre og tæer
• Pludselig skarp, stikkende eller stødende smerte
• Følelse af at gå på vat
• Nedsat evne til at føle kulde og varme
• Tab af balance eller problemer med at gå
• Problemer med at samle små ting op eller at knappe

Hvorfor opstår neuropati

Visse typer kemoterapi forårsager neuropati, og jo mere behandling man får, desto større er risikoen for denne senfølge.

Operation og strålebehandling kan også medføre neuropati.

Neuropati som senfølge er ofte kronisk.

Hvis du i forvejen har nerveskader, har du en øget risiko for at få svære nerveskader i forbindelse med kemoterapi. Det gælder nerveskader, som er udløst af:

• Sukkersyge (diabetes)
• Stort alkoholforbrug
• Svær underernæring
• Tidligere behandling med kemoterapi

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har neuropati

Neuropati kan ikke fjernes, men symptomerne kan lindres. Derfor er det vigtigt, at du fortæller lægen og/eller sygeplejersken om dine symptomer.

Symptomerne kan lindres ved at:

• Bruge varmt tøj, vanter og sokker i koldt vejr
• Undgå arbejde i koldt vand
• Modtage medicinsk behandling
• Bruge bløde indlæg i skoene og undgå stramt fodtøj

Gode råd i hverdagen

• Brug albuen til at mærke temperaturen på vandet ved fx brusebad og opvask
• Vær forsigtig med varme eller skarpe ting
• Brug handsker, når du gør rent eller arbejder udendørs
• Tjek dagligt dine fødder for skader
• Undgå at gå i bare tæer

De psykiske symptomer, der kan opstå efter en kræftdiagnose, spænder bredt lige fra nedtrykthed, magtesløshed og tristhed til depression og angst.

Angst for tilbagefald er tilstede hos mange.

Hvorfor opstår psykiske senfølger

En kræftdiagnose kan opleves som et chok, og en psykisk reaktion er derfor normal.

I et behandlingsforløb er det ofte de fysiske ressourcer, der bliver brugt. Mange bruger tid og energi på transport, undersøgelser og behandlinger. 

I de ledige stunder prøver mange at leve et normalt liv og holde fri fra kræftsygdommen, ved for eksempel at arbejde. Andre bruger resten af energien på at træne eller deltage i sociale arrangementer.

Den mentale bearbejdning er ofte noget, der først sker, når der igen er overskud, og kroppen ikke bliver udsat for behandling. Der er stor forskel på, hvornår den psykiske reaktion opstår og i hvilket omfang. Angst for tilbagefald bliver for mange en del af livet, og noget de fleste oplever i perioder, for eksempel i forbindelse med besøg i afdelingen.

Hvad kan der gøres

Psykiske senfølger kan behandles og lindres med forskellige tiltag. Nogle kan have gavn af medicinsk behandling, mens andre kan have brug for terapi. Fysisk aktivitet er kroppens egen lykkepille, og kan generelt være med til at løfte humøret. Dermed kan motion behandle eller lindre psykiske senfølger.

Det er muligt at blive henvist til samtaler med psykolog og/eller præst på Kræftafdelingen.

På senfølgerforeningens hjemmeside kan du se den 7. video, som omhandler angst for tilbagefald og mulige måder at håndtere det på.

Mange der har været igennem et behandlingsforløb for kræft oplever problemer med deres seksualitet, og får udfordringer, de kan have brug for hjælp til at håndtere.

For nogle bliver det en senfølge, og denne senfølge kan forværres over tid.

Både evnen til at være seksuelt aktiv, men også tanker og følelser om det at være et seksuelt væsen, kan være en udfordring, når både krop og sind påvirkes.

Hvorfor opstår seksuelle udfordringer 

Seksuelle udfordringer opstår ofte i relation til behandlingen, men håndteres ofte først senere. Det kan hænge sammen med, at der ikke har været overskud til at tage sig af den del af kroppens signaler, før efter endt behandling. Tanker og bekymringer for fremtiden kan dræne krop og sind for energi. Det får konsekvenser for, hvordan den enkelte håndterer udfordringerne og senfølger.

Behandlingen kan forårsage

• Tørre slimhinder
• Nedsat lyst til sex
• Ændret kropsopfattelse
• Smerter ved berøring og samleje
• Ændret følesans i og omkring kønsorganerne
• Rejsningsproblemer
• Problemer med at opnå orgasme
• Træthed
• Kvalme  

Hvad kan der gøres

Det er forskelligt, hvad man har brug for, for at finde balancen i eller efter et behandlingsforløb for kræft.

Ofte kan små tiltag gøre en forskel. Det er derfor vigtigt at få sat ord på, hvad der opleves som et problem, og få talt om de følelser der vækkes i dig og din eventuelle partner. 

Det kan være en hjælp at tale med sygeplejersken eller lægen om dine problemer. Nogle synes, at det er svært at bringe emnet op. Det ved vi, og vi vil gerne hjælpe dig, så godt vi kan.

Du og din evt. partner har mulighed for at blive henvist til samtale i ambulatoriet med en specialist i sexologisk rådgivning. 

På senfølgerforeningens hjemmeside kan du se den 2. video, som omhandler seksuelle udfordringer.

www.propsandpearls.com

En væsentlig del af patienter med kræft oplever smerter, som kan vare i flere år og i værste fald blive kroniske. Der findes mange typer af smerte, og oplevelsen af smerte er forskellig fra person til person.

Hvorfor opstår der smerter

Årsagen til smerter kan være mange. Der kan for eksempel være ødelagte nerver, som følge af tryk fra kræftknuden eller på grund af operation. Visse typer kemoterapi kan også beskadige nerverne, og dermed give smerter. Muskel- og ledsmerter er også en udbredt bivirkning til antihormonel behandling. Smerter kan også opstå, fordi arvævet efter en operation ikke er så smidigt, og så kan sammentrækninger medføre smerter, både midlertidige og kroniske.

Hvad kan der gøres

Smertebehandling bør bestå af både medicinsk, psykologisk, social og plejemæssige tiltag. Det kan være en god idé, at smertebehandlingen foregår i et tæt samarbejde mellem dig, din egen læge, eventuelt hjemmeplejen og Kræftafdelingen. Selv kroniske smerter kan fortage sig over tid. Kroniske smerte er en kompleks tilstand, og vurdering og behandling skal tage udgangspunkt i din oplevelse af smerterne. Der er smerteklinikker, som har specialiseret sig i at behandle og pleje patienter med kroniske smerter.

På senfølgerforeningens hjemmeside kan du se video nr. 8, som omhandler smerter. Her kan du lære mere om nervesmerter (neuropatiske smerter), udbredelsen af smerter som en senfølge og behandlingsmuligheder.

Træthed pga. kræftsygdom og behandling kaldes fatigue.

Fatigue kan forekomme hos patienter med alle typer af kræft, og uanset om man har gennemgået en operation, har fået strålebehandling og/eller kemoterapi. Op til 50 % af kræftoverleverne rapporterer om fatigue, lang tid efter behandlingen er afsluttet. Denne senfølge griber voldsomt ind i alle gøremål og er ødelæggende for livskvaliteten.

Hvorfor opstår fatigue

Fatigue ser ud til at opstå ved både kemoterapi, strålebehandling og af de søvnproblemer, der kan forekomme i relation til behandling.
Både kræftsygdommen og behandlingsforløbet medfører, at kroppen reagerer, som om den er ramt af en infektion. Derfor kan man føle sig meget træt og uoplagt. Samtidig kan man miste muskelmasse blandt andet som følge af inaktivitet, hvilket igen påvirker graden af fatigue.

Hvad kan der gøres

Der findes ikke nogen medicinsk behandling, som for alvor afhjælper fatigue. Den bedste behandling synes at være konditionstræning, som tilmed har en betydelig indflydelse på psyken. Konditionstræning kan f.eks. være en rask gåtur, løb, dans, cykling, vandgymnastik og svømning. Dernæst er det vigtigt at afhjælpe søvnproblemer.

Du kan finde gode råd om træthed, og lære mere om håndtering af søvnproblemer i denne pjece.

På senfølgerforeningens hjemmeside kan du se den 3. video, som omhandler træthed og søvn.

Din hud kan blive en anelse mørkere i det behandlede område. 
Flere år efter strålebehandling kan der opstå små blodsprængninger i huden, hvor du har modtaget stråler. Blodsprængningerne er harmløse og giver ingen smerter.
Huden i det bestrålede område vil fremover være lidt mere tør og have behov for fugtighedscreme.
Der kan udvikle sig arvæv, som kan medføre, at det bestrålede område bliver mere fast, hvilket kan medføre smerter.