Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

På besøg på sygehuset

Besøgstider

Du er altid velkommen til at besøge familie og venner, som er indlagt på Sygehus Lillebælt. Der er ingen faste besøgstider. 

 

Når du kommer på besøg, er det godt at huske på:
 

  • Som udgangspunkt er du velkommen, når det passer bedst for den, du vil besøge, men enkelte steder på afdelingerne kan det ske, at personalet beder dig undgå bestemte tidsrum af hensyn til medpatienterne. Det kan f.eks. være, at et afsnit har et par timers middagshvil.
     
  • Indlagte patienter er ofte mere sårbare i forhold til infektioner. Det er bedst at vente med besøg på sygehuset, hvis du er sløj, har en infektion, diarré eller influenzalignende symptomer.
     
  • God hygiejne er særligt vigtig på et sygehus af hensyn til patienterne. Der er håndvask og/eller sprit til rådighed for dig, både når du kommer, og når du forlader afdelingen.
     
  • Hvis det er muligt og rart for den, du besøger, kan besøget foregå i et opholdsrum. Det er godt at vise hensyn til medpatienter – især på flersengsstuer.
     
  • For at beskytte de andre patienters privatliv kan det ske, at vi beder besøgende om at vente udenfor, mens der er stuegang på flersengsstuer.
     
  • Spørg os, hvis du er i tvivl om noget angående besøg.


Rygning

Rygning er forbudt på Sygehus Lillebælt bortset fra særligt markerede steder udendørs.


Mad og drikke når du er på besøg

Når du er på besøg på Sygehus Lillebælt, kan du købe mad og drikke i sygehusets kiosker og cafeer. Det er også muligt at bestille mad, som du kan spise sammen med den, du besøger.
Her kan du læse mere om mad og drikke.
 

Siden er sidst opdateret 09-07-2020.
Kontakt: Organkirurgisk Afdeling K - Svendborg Sygehus



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt