Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header
Sygehus LillebæltpilPatienterpilPatientrettighederpilMin sundhedsjournal og retten til at se din journal

Min sundhedsjournal og retten til at se din journal

Min sundhedsjournal samler dine sundhedsdata, så du får hurtig adgang til og et nemt overblik over dine seneste oplysninger. 3-5 dage efter, du har været indlagt, har du adgang til at se oplysningerne i sundhedsjournalen.

Hvad viser Min sundhedsjournal? 

Sundhedsjournalen samler dine registrerede sundhedsdata på sundhed.dk, bl.a.

  • Min læge (kontaktinformationer på egen læge)  
  • Medicin (lægemidler købt på recept og udleveret på apoteket)
  • Journal fra sygehus (uddrag af sygehusjournal)
  • Journal fra egen læge (uddrag af lægejournal)
  • Behandlinger på sygehuse (oversigt over behandlinger fra 1977 og frem) 
  • Laboratoriesvar (vises med 21 dages forsinkelse)
  • Cave (om der er registreret medicin, du ikke kan tåle) 
  • Registreringer (Organdonation og Livstestamente)
  • Konsultationer hos læge, tandlæge m.fl. (oversigt over konsultationer hos behandlere i praksissektoren)
     

Læs mere og log på Min Sundhedsjournal med Digital Signatur på sundhed.dk

Hvem har adgang til Min sundhedsjournal?

Alle med en personlig NemID signatur kan få adgang til deres personlige data via sundhed.dk. For at få udstedt en NemID signatur skal du værr fyldt 15 år.

Din læge og sygehuspersonale har adgang til din sundhedsjournal fra en særlig sundhedsjournal for sundhedsfaglige. Som patient har du ret til at se din patientjournal. Spørg personalet, hvis du ønsker at se og måske få en kopi af den eller få den forklaret.

Er du over 15 år, kan du selv bede om aktindsigt. Hvis du er indehaver af forældremyndigheden og søger aktindsigt i den unges journal, kan personalet beslutte at udelukke oplysninger af særlig personlig karakter.


Siden er sidst opdateret 10-09-2015.
Kontakt: Organkirurgisk Afdeling K - Svendborg Sygehus



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt